Nye navne hos Team Fjelsted

Team Fjelsted har netop fået alle aftaler på plads til den kommende sæson

20. april går det atter løs, når Team Fjelsted møder Slangerup Speedway Klub på udebane, og SpeedwayLigaen skydes i gang.

Foruden A-kører og holdkaptajn Peter Kildemand og B-kører Frederik Jakobsen er der en masse spændende profiler at se frem til på Team Fjelsted i år.

 

Hans Andersen
Hans Andersen på 41 år er også B-kører på Team Fjelsted – og et kendt ansigt i Fjelsted, hvor han tidligere har kørt. Hans er også VM Holdvinder og kører i engelske Peterborough ved siden af.

Kasper Andersen
Kasper Andersen på 23 år er C-kører hos Team Fjelsted. Kasper har kørt det meste af sin 80cc karriere i Fjelsted samt sidste år i 1. div. Kasper kommer fra Bramming og har kørt superliga i Esbjerg.

Bastian Pedersen
Bastian Pedersen er 16 år, og han er beviset på at hårdt arbejde, talent og vilje gør en forskel, hvis man vil nå til toppen i sportens verden, hvor han bl.a. er blevet udtaget til det danske U19 landshold.

Stian Vithen
Stian Vithen er 18 år, og han kørte for Fjelsteds divisionshold sidste år. Han fik superliga debut sidste år på hjemmebane. Han er desuden tidligere 80cc verdensmester.