Nederlag i Outrup!

Team Fjelsted var som ventet på en svær opgave mod Region Varde Elitesport i onsdags, hvor det desværre endte med at snævert nederlag på 43-41.
Vi har modtaget følgende fra Ib og Brian:
“Vi vidste det var en hård test i onsdags, da Region Varde Elitesport stillede med et spændende hold med gode navne. At vi får Peter skadet i sit første heat, og derfor måtte trække sig, gjorde opgaven endnu mere bøvlet. Vi er bagud hele matchen, og det bliver desværre en tendens, som vi må gøre alt for at ændre på. Vi kæmper dog alt vi kan, og holder dem indenfor en afstand på max 6 point. Vi lykkedes med at tilkæmpe os bonus pointet, men må tage fra Outrup med et nederlag på 43-41, dog efter en flot slutspurt. Frederik kører suverænt og høster 17 point, mens Cierniak på 11 og Smektala på 10+2, var lidt under det forventede. Sam kæmper bravt men får heller ikke helt nok med. Vi holder os inde i matchen, og vi kæmper til sidste omgang, og det er kendetegnende for disse gutter. Vi fik alle muligheder for at bruge vores taktiske kort, og vi var kun 2 point fra at ende uafgjort, så herfra giver vi et kæmpe skulderklap til gutterne, som fightede formidabelt under svære betingelser. Vi ønsker Peter god bedring, og gør alt for at komme stærkere tilbage til den vigtige hjemmematch mod Esbjerg om 13 dage. Tak for støtten fra vores super supportere, og tak til vores sponsorer for at støtte os – det betyder mere end I tror. Nu ser vi frem til en spændende dyst om den individuelle DM-titel, hvor Frederik og Benjamin vil forsvare det fynske flag, og kæmpe om sjove placeringer i Grindsted på onsdag. Sam er ligeledes med i Grindsted som 1. reserve.
På Team Fjelsted vegne – Ib og Brian