Arbejdsdag på minibanen
I alt 13 voksne og 8 børn var mødt op til årets første arbejdsdag på Minibanen, som fandt sted lørdag den 7. marts. De gik effektivt til værks, og da dagen var omme, kunne de meddele, at banen nu er så godt som klar til sæsonstart.
– Der var et utrolig dejligt fremmøde, så vi fik virkelig ordnet noget og gjort klar til sæsonstarten, siger Niels Nielsen fra Minibaneudvalget.
– Først og fremmest blev barrieren i sving 1 og sving 2 rettet op, og start-grid’en monteret, og derudover blev skærmen ved starten fjernet og og der blev støbt stolper til en ny, fortæller han videre. Selve pladen skal dog lige monteres, før vi begynder at træne på næste lørdag, men det er bare en lille detalje.
– Også lamper og højttalere kom på plads, ryttergården blev fejet og rengjort, og der blev opsat skraldespande.
– Så selv om vi stadig har et par projekter, som skal gøres færdig, er vi så godt på vej, at vi forhåbentlig kan begynde at træne lidt allerede på næste lørdag, slutter Niels sin rapport.
I baglandet jubler formand Annette Vesterskov over den flotte indsats og fra Fjelsted Speedway Klub skal der lyde en stor ros til deltagerrne i årets første arbejdsdag, Palle Rask Madsen, Jess Haahr- Nielsen, Morten Svendsen, Lisa Gervin, Ronny Pedersen, Claus Thaysen, Thomas Hjerrild, Thomas Hartsberg, Morten Nielsen, Morten Skalshøj, Mads Thomsen, Torben Andersen og Niels Nielsen samt selvfølgelig til de otte drenge Marcus, Noah, Christian, Stian, Oliver, Bastian, Benjamin og Mikkel.