Team Fjelsted er kommet rigtig godt fra start i sæsonen 2024, hvor vi indtil videre er ubesejret. På onsdag er der direkte topopgør i SpeedwayLigaen, når Holsted Tigers kigger forbi til et super spændende race.
Holsted Tigers er indtil videre ligeledes ubesejret i årets Speedwayliga, så der er lagt op til en super spændende match, hvor der skal kæmpes om hvert eneste point for at sikre sig sejren. Team Fjelsted har valgt at følge devisen “Never change a winning team”, da de stiller med de samme 5 kørere, som flot besejrede Esbjerg i onsdags.
Vi har modtaget følgende fra Brian Skydt:
“Ib og jeg ser frem til et spændende topopgør, med 2 hold som ikke har tabt i år. Der bliver fuld drama i Fjelsted, og vi håber at vores publikum kan være vores joker og bære os frem til målstregen med deres support.
Vi forudser en enorm svær match mod et velkørende og stabilt hold fra Holsted. Vi har brug for 5 mand som leverer og hjælper hinanden, det er bl.a det, vi har vundet på indtil nu.
Vi glæder os til at vise Mateusz Cierniak frem i Fjelsted, og tror på at vores 4 fynske drenge fortsætter den gode form på hjemmebanen. Vi ses forhåbentlig på onsdag til ugens match, vel mødt”
Holdopstillingerne for de 2 hold kan ses herunder:
Team Fjelsted:
1 : Frederik Jakobsen (2,278)
2 : Benjamin Basso (1,722)
3 : Peter Kildemand (1,444)
4 : Mateusz Cierniak ( 1,333)
5 : Rasmus Pedersen (0,667)
Holsted Tigers:
1 : Rasmus Jensen (2,176)
2 : Timo Lahti (2,158)
3 : René Bach (2,000)
4 : Jacob Thorssell (1,833)
5 : Bastian Pedersen (0,500)
Vi håber at se mange på Fjelsted Speedway Center på onsdag d. 22. maj, kl. 18.30.
Køb din billet HER