Topgør venter på Fjelsted Speedway Center

Topopgør i Fjelsted på onsdag
Lige en lille hilsen fra holdlederteamet:
Det er med en vis glæde i tankerne at sommerpausen går på hæld, for om kun 4 dage, er vi tilbage på cyklerne 😁
Matchen på Onsdag i Fjelsted, og dagen efter i Slangerup, er en direkte duel mellem de 2 førende hold i Ligaen, og meget afgøres i de 2 matcher i næste uge. Vi sigter højt i Fjelsted, da vi mener at vi har holdet til at køre med om de øverste pladser i år. På Onsdag har vi behov for, at eventuelle ferieplaner går omkring vores hjemmebane, for støtten fra lægterne er uvurderlig for såvel klubben, som hjælpere og ikke mindst kørerne. Vi håber I vil bruge nogle timer med os, så vil vi gøre alt for at give jer en fuldstændig vild dyst om førstepladsen mod holdet fra djævleøen. Vi glæder os til på onsdag, og håber vi ses.
Holdene offentliggøres i morgen søndag som sædvanligt.
Vel mødt / Vh. Ib & Brian

Du kan købe din billet HER