Nuserne vandt de to første finaler

Nuserne vandt de to første finaler

nuserne_19092015

Med sejre i begge de to første finalerunder står Nuserne rigtig stærkt i kampen om guldmedaljerne. F.v. Esben Hjerrild, Christian Thaysen, Oliver Hartzberg, holdleder Jan Henriksen, Jonas Knudsen og Andreas Jensen. (Foto: N.N.)

Allerede midt i august stod det klart, at Fjelsteds 85cc 1. divisionshold Nuserne ville slutte divisionens grundspil på førstepladsen, og lige siden har de fire slutspilsmatcher været ventet med spænding.
Spændingen blev udløst, da Nuserne lørdag den 19. september tog imod Skærbæk, Vissenbjerg-Bred og Slangerup til slutspillets første runde, hvor grundspillets nr. 4, Slangerup, skulle vise sig at være en uventet hård modstander.
Halvvejs inde i matchen lykkedes det dog for hjemmeholdet, som til en afveksling havde fået tildelt den hvide hjelmfarve, at lægge afstand til konkurrenterne, og efter det sidste ordinære heat var Nusernes sejr i hus, og de kunne overlade det til Skærbæk og Slangerup at kæmpe om dagens anden- og tredjeplads i de nominerede heats.

Det kom der en ganske drabelig duel ud af, ikke mindst fordi VBMK, som på det tidspunkt var sakket en smule bagud, gjorde et alvorligt forsøg på at blande sig i slutopgøret. Det lykkedes dog ikke, og istedet blev det Slangerup, som i allersidste heat sneg sig op på andenpladsen for næsen af Skærbæk.

Resultat 1. Slutspilsrunde 

Fjelsted = 38
1. Christian Thaysen: R,3,3,3,R = 9
2. Jonas Knudsen: 3,3,3,2,1 = 12
3. Esbern Hjerrild: 2,1,2,2,1 = 8
4. Andreas Jensen: M,2,0,3 = 5
5. Oliver Hartzberg: 2,2,0 = 4

Slangerup = 33
1. Mathias Nielsen: 2,1,0,2,0 = 5
2. Jonas Seifert: 3,2,3,0,3,3 = 14
3. Emil Breum: 2,3,1,3,1 = 10
4. Søren Simonsen: 1,0,0 = 1
5. Senna Hansen: 1,0,2 = 3

Skærbæk = 32
1. Mads Hansen: 1,3,2,1,2 = 9
2. Moprten Piepenbrinck: 2,1,1,0 = 4
3. Marius Nielsen: 0,0,0,2 = 2
4. Emil Mastrup: 1,1,2,1,3 = 8
5. Norick Blödorn: 3,3,3,0 = 9

Vissenbjerg-Bred = 29
1. Emil Pørtner: 1,0,1,0,2 = 4
2. Benjamin Basso: 3,2,2,1,3 = 11
3. Peter Clement: 3,2,3,1,R,2 = 11
4. Frederik Kristiansen: 0,0,1 = 1
5. Mikkel Olesen: 0,1,1 = 2

Anden slutspilsrunde, som blev kørt søndag i Skærbæk, blev en ganske langvarig affære, da regnen begyndte at strømme ned, netop som dagens andet heat skulle sættes i gang, hvilket gav dystre udsigter for matchens gennemførelse.
Ved en imponerende indsats lykkedes det imidlertid Skærbæks banefolk at gøre banen brugbar, og med tre timers forsinkelse kunne man gå i gang med en match, som skulle vise sig at blive endnu mere tæt og spændende end lørdagens opgør.

Matchen endte da også med, en delt førtsteplads til Fjelsted og Slangerup, og først efter at Jonas Knudsen havde besejret Jonas Seifert-Salk i et skilleheat, kunne Nuserne indkassere de tre matchpoint, mens Slangerup måtte tage til takke med andenpladsen. Og kampen om tredjepladsen blev næsten lige så tæt, da Skærbæk først i allersidste heat måtte se VBMK hjemføre tredjepladsen.

Resultat 2. Slutspilsrunde 

Fjelsted = 35 + 3
1. Christian Thaysen: 1,2,3,2,1 = 9
2. Jonas Knudsen: 2,2,1,2,3 = 10 + 3
3. Esbern Hjerrild: 1,3,2,3 = 9
4. Andreas Jensen: 2,0,0,0 = 2
5. Oliver Hartzberg: 2,f,3 = 5

Slangerup = 35 + 2
1. Mathias Nielsen: 3,3,0,1,1 = 8
2. Jonas Seifert: 2,1,2,3,2 = 10 + 2
3. Emil Breum: 2,3,2,2,2 = 11
4. Søren Simonsen: 1,0,0,1 = 2
5. Senna Hansen: 3,1,0 = 4

Vissenbjerg-Bred = 32
1. Emil Pørtner: f,d,3,0 = 3
2. Benjamin Basso: 0,2,2,1,3 = 8
3. Peter Clement: 3,1,3,3,3 = 13
4. Frederik Kristiansen: 0,1,1,2 = 4
5. Sebastian Blakkilt: 0,2,2,0 = 4

Skærbæk = 30
1. Mads Hansen: 3,3,3,3,1 = 13
2. Morten Piepenbrinck: 3,f,1,d = 4
3. Marius Nielsen: 1,2,1,1,2 = 7
4. Emil Mastrup: 0,1,0,0 = 1
5. Norick Blödorn: 1,3,1,0 = 5

Efter de to sejre kan Nuserne nu for alvor begynde at lugte guld og skal blot hente et enkelt matchpoint i de to resterende slutspilsrunder for at sikre sig Danmarksmesterskabet.

Tredje slutspilsrunde køres i Slangerup lørdag den 26.9 kl. 10.15, og fjerde og sidste slutspilsrunde på Bred-banen søndag den 27.9 kl. 14.00.