Metal Speedway League starter på onsdag…

På onsdag drager Team Fjelsted til Vojens, hvor den sønderjyske elitesatsning, SES Sønderjylland Elite Speedway venter til et brag af en match.

Vi har har spurgt sportschef Thomas Søfeldt om forventningerne til sæsonens første match.

Det er måske nok den hårdeste udematch vi kunne starte med, men vi er fortrøstningsfulde og tager til Vojens med en god tro på tingene.
Det er både Thomas Hartzbergs og min første sæson i spidsen for holdet, og den første sæson er altid noget helt specielt.
Den er opbygningen til den fremtid vi ser for Team Fjelsted, og hvor vi og kørerne skal lære hinanden kende.
Vi har i sæsonens første måneder arbejdet intenst med klubbens unge kørere, og vi ser en masse potientielle liga-kørere på sigt.
Nu er fokus så drejet ind på ligaen, hvor vi selvfølgelig går efter det bedst mulige resultat hver gang.
Peter har haft en fantastisk sæsonstart, Frederik har kørt vildt stærkt i Polen, Marcus har vist hvorfor han vandt U-21 EM og blev 3’er til senior DM sidste år, Jason har vist storform, nok det bedste vi har set i mange år, Ulrich har fundet sin anden ungdom, og kører som var han 18 igen, Basso viser utrolig styrke, og træner som en besat for at optimere det sidste. Ud over dem har vi en masse unge der står på spring for at få deres liga debut.
Vores udlændinge har desværre ikke været i gang endnu grundet Covid-19 blandet med dårligt vejr i Polen, så det bliver spændende at se hvor de står når snoren for alvor går op.

Vi har valgt at sætte holdet til onsdagens match således, at Marcus kører som nr. 5. Det giver os en gylden mulighed for at bruge Marcus som taktisk, også selvom vi ikke er bagud.
Derfor har vi ikke plads til Benjamin Basso, som ellers har gjort det godt i opstarten, men grundet reglementet må Marcus ikke være nr. 5 (reserve) hvis Benjamin er med.
Så har vi givet plads til Patryk Wojdylo fra Polen, der som den eneste udlænding på holdet har været i aktion. Patryk er en ung polsk kører der slog ikke mindre end 2 banerekorder i Polen i 2020, og i en testmach her i foråret kørte han bl.a. fra Grand Prix køreren Frederik Lindgren.
En super mulighed for at teste den unge polak af, men selvfølgelig også et sats udtaler Thomas Søfeldt.

Holdet til på onsdag ser ud som følger:
Team Fjelsted
1. Peter Kildemand
2. Ulrich Østergaard
3. Frederik Jakobsen
4. Patryk Wojdylo
5. Marcus Birkemose

SES Sønderjylland Elite Speedway
1. Anders Thomsen
2. Kai Huckenbeck
3. Nikolai Klindt
4. Mads Hansen
5. Jonas Knudsen

 

Løbet starter kl. 19:00, men allerede fra kl. 18:45 sendes der live fra Vojens.
Følg løbet live på Vojens Youtube: KLIK HER