Fjelsteds 85cc 3. div. hold kunne skrive sæsonens første tre matchpoint på kontoen, efter en sejr i sæsonens første match, som blev kørt på Korskro-banen lørdag d. 18. april med Esbjerg, Slangerup og Skærbæk som modstandere.
De fik dog kamp til stregen, og matchen blev først afgjort i allersidste heat.
Både Esbjerg og Skærbæk var i den uheldige situation, at de måtte stille med kun fire kørere på holdet, og dermed så de ud til at blive to overkommelige modstandere for Fjelsted og Slangerup, da de fire hold lørdag den 18. april mødtes på Korskro-banen til årets første match i 85cc 3. division.
Det blev da også meget rigtigt Fjelsted og Slangerup, som i sidste ende besatte hhv. første- og andenpladsen; men vejen til podiet blev en hel del vanskeligere, end man kunne forvente, for de reducerede jyske hold viste sig hurtigt at kunne bide rigtig godt fra sig, og de gjorde det oven i købeet helt frem til allersidste heat.
Dermed blev matchen næsten lige så tæt, som den, der samme dag blev kørt i 1. division, og afgørelsen faldt først i dagens sidste heat, hvor det lykkedes Fjelsted-drengene at tilkæmpe sig førstepladsen – og sæsonens første tre velfortjente matchpoint.
Resultat
Fjelsted = 33
1. Stian Nielsen: 2,2,3,0,3 = 10
2. Mikkel Nielsen: 2,1,2,2,0 = 7
3. Nicklas Larsen: 3,1 = 4
4. Rasmus Pedersen: 1,0,0,1 = 2
5. Noah Nielsen: R,2,2,2,3,1 = 10
Slangerup = 32
1. Simon Okkerstrøm: 3,0,2,2,2 = 9
2. Frederik Peterson: 0,3,1,0 = 4
3. Klavs Kleinberg: R,3,R = 3
4. Thor Eriksen: 2,0,2,2,1 = 7
5. Silas Høegh: 3,3,1,2,0 = 9
Esbjerg = 31
1. Jakob Birk: d,2,3,3,1 = 9
2. Maximilian Firnish: 2,3,1,1,0 = 7
3. Max-Wilhelm Kruth: 0,0,0,0 = 0
4. Mathias Poulsen: 3,3,3,3,3 = 15
Skærbæk =31
1. Rasmus Andersen: 3,2,3,1,2 = 11
2. Jesper Knudsen: 1,1,1,3,2 = 8
3. Lucas Botzon: 1,1,0,0 = 2
4. Victor Nielsen: 1,2,1,3,3 = 10